Hvilken type boliglån skal jeg vælge?
Dette indlæg fortæller dig om, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger boliglån. Der er utrolig mange faktorer, der spiller ind netop det valg og i disse år bliver udbuddet af boliglån større og større hvert eneste. Dette giver mange valgmuligheder, men også flere faldgruber og årsager til misforståelser.
Når du har læst dette indlæg, vil du være klogere på, hvad du skal lægge vægt på i din jagt efter det bedste og billigste boliglån.
I dette indlæg vil du kunne læse, hvilken type boliglån eksperter på området vil råde dig til at tage lige nu. Der er mange at vælge i mellem både fordi udbuddet af lånetyper er blevet forøget og fordi bankerne også tilbyder de såkaldte prioritetslån som konkurrrent til realkreditlånene. Derfor er det vigtigt at kende nogle af de mekanismer, der gemmer sig bag de forskellige boliglån. I en artikel fra Business.dk giver eksperter deres bud og forklaring på, hvilke typer af boliglån der pt. er mest fordelagtige.
Korte og lange renter
Først og fremmest er forskellen på den korte rente og den lange rente ekstraordinær lille, hvilket betyder, at det der ikke nødvendigvis er nogen stor fordel på renten ved at vælge lån med variable renter. Boliglån med variabel rente er derfor ikke så stor en fordel på renten, som de har været.
Boliglån med og uden afdrag
Med den økonomiske situation, der tegner sig Europa lige nu, kan der være fordele ved at vælge et afdragsfrit lån med variabel rente. Det hænger sammen med, at et afdragsfrit boliglån er mere kurssensitivt end et ikke-afdragsfrit lån. Og da rentens størrelse hænger omvendt sammen med kursværdien på de pantebreve, der ligger bag lånet, kan der være en kursfordel, hvis renten stiger. Der er i hvert fald ikke noget, der tyder på, at renten falder på kort sigt.
De penge man sparer på afdrag kan være givet godt ud på at afdrage på dyr gæld og således være en god forretning set i forhold til, at man ikke afdrager på sin gæld i ejendommen.
Prioritetslån
Der kan også være en fordel ved at undersøge de lån, som banken tilbyder og som kan være en konkurrent til de klassiske realkreditlån. Prioritetslånene fungerer som en slags kassekredit med pant i huset, hvilket betyder, at du ikke nødvendigvis behøver at betale renter af hele beløbet. Med andre ord: hvis du i en periode er meget likvid kan du betale af på dit lån og dermed ikke betale så mange renter og i andre perioder kan trække lidt mere på “kassekreditten”. Prioritetslånene er således et meget fleksibelt lån.
Fastforrentede boliglån
De fleste eksperter er dog enige om, at det fastforrentede lån er det bedste valg lige nu. Denne form for boliglån har en fast rente i hele lånets løbetid og du er som låntager sikker på, at du skal betale den samme ydelse hver termin i hele boliglånets løbetid. Der er altså en vis sikkerhed i denne lånetype. Da forskellen mellem den korte og den lange rente er lige nu lav, som før omtalt, hvorfor det bedre end nogensinde før kan betale sig at tage fastforrentede lån i forhold til boliglån med variabel rente.