Rekordhøje renter på boliglån

De danske boligejere, der har valgt rentetilpasningslån, kan se frem til at få rekordhøje renter, når deres boliglån skal justeres til årsskiftet. For nogle vil det betyde tæt på en fordobling af boligudgifterne.Det kan være særdeles dyrt at være boligejer for tiden. Huspriserne falder over hele landet og udhuler de tidligere så store friværdier, som danskerne havde i deres faste ejendomme. Derudover kommer, at de stigende renter betyder strammere budgetter for de mennesker, der optager nye boliglån, og især for de, der skal have deres rentetilpasningslån justeret til årsskiftet. De, der bliver ramt hårdest, kan risikere op til en fordobling af boligudgifterne, skriver Jyllands-Posten. Renten vil ifølge Realkredit Danmarks prognoser ende på mellem 6,5 og 6,8 procent afhængigt af, om boliglånet er F1, F2 eller F3, og ser man relativt på disse tal, er det især husejere med F3-lån, der vil opleve en kraftig stigning, da renten i 2005 var særdeles lav (under 3 pct).

Rekordhøje renter på boliglån

Fastkurspolitiken i aktion

De rekordhøje renter skyldes den igangværende finanskrise, som blandt andet har ført til at Nationalbanken har hævet renten af flere omgange for at stabilisere kronekursen. Årsagen til renteforhøjelser er, at investorer trækker deres investeringer ud af Danmark. De veksler med andre ord danske kroner til udenlandsk valuta, hvilket betyder, at efterspørgslen på danske kroner falder. Og når det sker falder prisen – dvs. kursen – på kroner og dermed er den faste kurs under pres. Nationalbanken går i dette tilfælde ind og laver støtteopkøb af kronen for at oprette efterspørgslen efter dansk valuta og da det i dette tilfælde viste sig ikke at være et tilstrækkeligt kraftfuldt værktøj, er der fuldt renteforhøjelser med i købet. Forhøjelse af renten skal medvirke til at udenlandske investorer igen finder det attraktivt at placere deres kapital i Danmark, men det betyder også, at dit boliglån kan bliver dyrere.

Ingen hensyn til dine boliglån

Når Nationalbanken tager disse redskaber i brug er det uden hensyntagen til den enkelte borgers privatøkonomi. Nationalbanken har siden kreditforeningernes indførelse af flexlånet (rentetilpasningslånet) påpeget, at der ved et evt. pres på kronen ikke ville blive taget hensyn til boligejernes huslån. I stedet fokuseres der ene og alene på at holde kronekursen fast ligesom man har gjort det siden starten af 1980’erne.
Regeringen har foreløbigt afvist at lave hjælpepakker til boligejere med rentetilpasningslån.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.